Kontakt
Aut. klinisk diætist Susanne Elman Pedersen

Blog

D. 14. april 2020

Find mad i naturen

Vi er mange, der går lange ture i denne tid. Lad turen gå til et sted, hvor du kan plukke ramsløg, der vokser vildt i mange af vores skove.

Ramsløg er fine lige nu, inden de blomstrer. De dufter og smager af hvidløg og purløg og indeholder masser af C-vitamin. Når ramsløgene har blomstret, får de en skarpere smag.
Pluk rigeligt med ramsløg. De kan holde sig 3-4 dage i en plasticpose i køleskab.
Du kan også hakke og fryse ramsløg.

LÆS MERE

Du kan bruge ramsløg til meget forskelligt. Det klassiske er ramsløgspesto. Hakkede ramsløg giver også god smag i en dressing eller marinade til kartoffelsalat, råkost og marinerede grøntsager.
Jeg har valgt at lave opskrifter på ramsløgshummus. Spis den som dip til grøntsager, rugbrødschips, grissini o.lign., eller smør den i fuldkornswraps, sandwich mm. Opskriften ser du her

Du kan også lave kyllingewok med ramsløg – hurtig, nem og lækker aftensmad. Du finder opskriften her
Ærtesuppe med rugknas med ramsløg og ramsløgsbrød får du også opskrifter på.

God gåtur og velbekomme!

Hilsen
Susanne

D. 4. januar 2020

Sundere hverdagsvaner

Vi har taget hul på et nyt år, og traditionen tro er der fokus på sund livsstil og vægttab. Desværre ofte i form at hurtige slankekure og hård træning, der er svært at holde.

Jeg vil opfordre til, at du i stedet tænker dine hverdagsvaner igennem og laver realistiske ændringer der, hvor du selv synes, at det giver mening for dig. Det giver ikke nødvendigvis et stort vægttab og sixpack! Men til gengæld kan vi bedre holde de mindre ændringer over tid, så i det lange løb giver det bonus for de fleste af os.

Her kan du få tips til at ændre dine mad- og motionsvaner i en sundere retning.

LÆS MERE

Sundere madvaner
Følg de officielle kostråd, som du kan læse om på www.altomkost.dk
Køb varer med Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket.

Lav en madplan. Det kan gøre det nemmere at:
– få variation i maden
– købe ind
– at bruge råvarerne op
og i det hele taget at få lavet noget lækkert og sundt mad ????

I løbet af en uge kan du med fordel vælge:
– 1-2 dage uden kød
– 2 dage med fjerkræ
– 1-2 dage med fisk
– 3 dage med kød fra 4-benede dyr (gris, ko, kalv og lam).

På min hjemmeside www.madogformidling.dk kan du få inspiration til velsmagende, lækker og let mad. Så er det både hurtigt og nemt at lave en madplan.

Sundere motionsvaner
Bevæg dig mindst 30 min. hver dag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Du må gerne dele aktiviteterne op f.eks. i 2 x 15 min.
Hvis du synes, det er svært at komme i gang og/eller at blive ved, så find en eller flere, du kan motionere sammen med. Det kan være naboen, et familiemedlem, en ven, den lokale gå-gruppe, motionsklubben osv.
Der er også hjælp at hente i de mange apps, du kan downloade.

God fornøjelse og god arbejdslyst!

Hilsen
Susanne

D. 16. oktober 2019

Grønnere hverdag

Grønnere madvaner var et af emnerne på klimatopmødet C40, der lige er afholdt i København. 14 borgmestre fra forskellige lande vil ændre borgernes madvaner i mere miljøvenlig retning. I praksis skal det gerne udmønte sig i, at vi spiser mindre rødt kød og flere planteprodukter og begrænser spildet af mad.

Mange har lidt mere tid her i efterårsferien, så vi kan måske samle familien og snakke om, hvordan vi i vores egen familie kan begrænse madspild. Alle har sikkert gode ideer til at bruge forskellige rester af mad. Både fra den kolde mad med brød, pålæg, ost mm. og fra den varme mad. Rester af mælkeprodukter kan også bruges f.eks. til bagning eller dressing.

En af mine favoritter som ”resteret” er suppe, der jo også lige passer til årstiden. Her får du mine tip til en god ”restesuppe”:

LÆS MERE

Grøntsagsrester som løg, porre, rodfrugter, knoldselleri, græskar og stokken fra broccoli og blomkål kan koges med og evt. blendes ud i suppen. Har du nogle kogte kikærter eller hvide bønner, kan du koge dem med og dermed gøre suppen mere mættende. Det samme kan du gøre med en rest kartofler. Rester af anden kål: Hvidkål, spidskål, grønkål, rosenkål, broccolibuketter mm. kan være fyld i suppen. Hvis du har kylling, hamburgerryg eller skinke til overs, kan du skære det i tern og komme det i suppen som fyld.

Kogt pasta eller ris kan også anvendes som fyld i suppen. Hvis du har tørt brød, kan du skære det i små tern og riste dem til croutoner sammen med krydderi efter smag. Rist dem i ovnen eller på en pande, til det bliver lysebrunt og sprødt.
Smag suppen til med tørrede eller friske krydderurter.

Velbekomme!

Hilsen

Susanne

D. 12. august 2019

Brug naturen

– også når du laver mad.

Naturen giver os meget forskelligt, og det er også forskelligt, hvad vi selv opsøger, alt afhængig af hvem vi er, hvad vi sætter pris på, hvor vi bor mm.
Mit blogindlæg handler denne gang om, hvad naturen kan give os af gratis råvarer – og også gratis glæder når vi indsamler råvarerne. Nu kan vi høste hyben, og inden vi ser os om, er der modne hyldebær, og senere brombær, nødder og svampe – den tid den glæde.

Men lige nu skal vi ud og plukke sommerens skønne markblomster, inden de er afblomstrede. Mange steder i Danmark blev der i foråret sået markblomster som såkaldte faunastriber i kanten af landmændenes marker. Det ser godt ud, når vi kører forbi, og de vilde blomster bidrager til naturens biodiversitet, da de tiltrækker sommerfugle, bier og andre insekter.
Mange af de vilde blomster kan spises, og det kan du læse mere om her:

LÆS MERE

Ikke alle, men mange af markblomsterne er spiselige, og du kan bruge dem i salater, på pynt på madpakken, på syrnede mælkeprodukter, desserter, kager mm. De kan også give lækker smag til f.eks. marinader, kryddersalt og kryddersmør.
Af markblomsterne vil jeg især anbefale kornblomsten. Den er utrolig smuk og kan anvendes både frisk og tørret.

Det tager kun få dage at tørre de friske kornblomster – se billederne herunder. Pil kronbladene af de tørrede blomster og gem dem i et glas med låg eller helt tæt beholder, som du stiller mørkt, hvis du vil bevare den blå farve.

Du kan også bruge mange af sommerblomsterne fra haven, når du laver mad. F.eks. stedmoderblomst, tallerkensmækker – også kaldet sommerfuglekarse – tagetes, lavendel, kamille, solsikke og flere andre. Morgenfruen nævnes også ofte, når der er tale om spiselige blomster. Ifølge DTU Fødevareinstituttet er der dog usikkerhed om, hvorvidt den indeholder sundhedsskadelige stoffer .
Det er typisk kronbladene eller hele blomsten f.eks. fra tallerkensmækkeren, du anvender. Men hvis du har geoginer i en krukke, i altankassen eller i haven, kan du bruge bladene i salater.

Som nævnt skal du være opmærksom på, at ikke alle blomster, bær mm. i naturen kan spises. Undgå bær fra træer og buske, der ikke er de kendte bærbuske. Pas især på, hvis du har mindre børn med, når du samler ind af naturens råvarer. Lær dem ikke at spise noget, før I sammen har kigget på, hvad det er.

Blomster i mad populært, men sikkerheden er dårligt belyst:
https://www.food.dtu.dk/nyheder/2018/11/blomster-i-mad-populaert-men-sikkerheden-er-daarligt-belyst?id=53a3091c-63ad-4749-a197-c68e3c479da2

D. 22. juli 2019

MIDDELHAVSKOST

Mad fra Middelhavslandene er ikke bare lækker, men også sund.
Lige hjemvendt fra en uges dejlig ferie på Kreta med familien kan jeg personligt tilslutte mig, at Middelhavskøkkenet er fyldt med lækker, varieret og smagfuld mad. Hvis du selv har været sydpå i et af landende omkring Middelhavet, vil du sikkert give mig ret.
De næste opskrifter, jeg laver, vil derfor være med inspiration fra det græske køkken.

Forskere fra både Danmark og udlandet har i mange år sammenlignet Middelhavskosten med andre måder at sammensætte maden på. Resultaterne er, at Middelhavskost kan anbefales som led i forebyggelse af flere sygdomme og som noget af det nyeste også som en del af behandlingen af type 2-diabetes.

LÆS MERE

Hvad er Middelhavskost?

Typiske råvarer er olivenolie, oliven, mange grøntsager, bælgfrugter især tørrede bønner, frugt og nødder. Fisk, skaldyr og lyst kød som kylling spises ofte og suppleres med andet kød, typisk gris og lam og oste og evt. yoghurt i mindre mængder. I Grækenland er ostene ofte lavet på fåre- og/eller gedemælk. Evt. vin til måltiderne.
Råvarerne er typisk lokalt produceret. Hvis man ikke selv dyrker grøntsager, køber man dem på det ugentlige marked, i den lokale markedshal eller i det lille lokale supermarked, der sælger friske uindpakkede grøntsager i løs vægt. Fiskene handles ofte på havnen lige kommet ind med fiskerbådene, alternativt på markedet eller i markedshallen. Dvs. maden laves som udgangspunkt af friske og uforarbejdede råvarer.

Ernæringsmæssigt indeholder Middelhavskosten meget af det sunde fedt (enkeltumættede fedt) bl.a. fra olivenolie, fisk og nødder. De mange grøntsager, bælgfrugter og frugt bidrager med vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre.
Det usunde fedt (mættede fedt) begrænses ved, at mængderne af dyriske produkter som kød, ost og fede mælkeprodukter bruges i mere begrænsede mængder, end vi typisk gør her i Danmark.

Som nævnt indledningsvist har kostsammensætningen i landende omkring Middelhavet sundhedsmæssige egenskaber bl.a. i forhold til forebyggelse af hjertesygdom og demens.
Flere undersøgelser viser også, at Middelhavskost kan være et godt valg for nogle personer med type 2-diabetes.

Set i et større perspektiv med miljøbelastning, CO2-udslip mm. giver det også god mening, at vi i Danmark bruger vores lokale råvarer som grøntsager, frugt og bær, fisk og fjerkræ. Olivenolien er vi dog nødt til at importere sydfra. Alternativt kan vi bruge den danske rapsolie, der også er rig på de sunde enkeltumættede fedtsyrer.
Så lad dig inspirere af maden fra bl.a. Grækenland, Italien, Spanien og Frankrig, og brug de danske råvarer – velbekomme!

D. 2 Juni 2019

Mindre madspild

– har været på dagsordenen længe, hvilket giver rigtig god mening.

Madspild, dvs. mad der bliver produceret og leveret men ikke spist koster dyrt i råvarer, produktionsomkostninger og ikke mindst den miljømæssige belastning både ved dyrkning/produktion, fremstilling, transport osv. Dvs. samfundet såvel som os forbrugere smider både penge og miljøbelastning efter de mange kilo mad, der spises ud hver eneste dag.

Ikke noget at sige til, at emnet også er blevet ”hot” i valgkampen. Det er yderst aktuelt, netop når vi snakker klima og miljø.

Hvor meget drejer det sig om?
I alt smides ca. 700.000 tons mad ud hvert år i Danmark. Vores husholdninger står for godt en tredjedel (36 %) af det årlige madspild, mens institutioner og restauranter hver tegner sig for 4 %. De sidste steder har også gjort store indsatser netop for at begrænse spildet af både råvarer og tilberedt mad.
Detailhandelen, der er politisk fokus på, leverer godt en fjerdedel af madspildet i Danmark. Resten er via fødevareproduktionen 1).

Her kan du læse mere om, hvordan madspildet kan reduceres, og hvad vi selv kan gøre:

LÆS MERE

Hvordan kan madspildet reduceres?

I detailhandelen er der de seneste år gjort meget med nedsatte priser på datovarer, dvs. produkter der nærmer sig udløbsdatoen. Men der smides alligevel mange varer ud.I min lokale Brugs er det deprimerende at handle en halv time før lukketid, da personalet smider ofte flere sække af bagerbrød ud. Heldigvis sælger man også dette mange steder til nedsat pris.

Too Good To Go-appen er et initiativ, der mindsker madspild både i detailhandelen og fra spisesteder.

Frivillige organisationer modtager ”dato-mad” f.eks. til forplejning på væresteder mm.

Så der gøres allerede meget, men der skal flere tiltag til, hvis mængderne skal nedsættes endnu mere de kommende år. Og om det er med eller uden politiske initiativer, får tiden vise.

Hvad kan du og jeg gøre?

Vi kan være ekstra opmærksomme, både når vi handler, tilbereder og serverer maden. Og ikke mindst når vi bagefter rydder væk, da det er der, meget af madspildet genereres, når vi smider resterne fra måltidet ud.

I indkøbssituationen kan vi blive mere bevidste om, hvor store mængder, vi kan nå at bruge, inden varen bliver for gammel. Skulle vi komme til at mangle noget, er der de fleste steder butikker, der har længe åbnet og også åbent i weekenderne. Så vi kan supplere op.

Når vi laver maden, kan vi udnytte råvarerne optimalt. Stokken fra blomkål eller broccoli kan f.eks. gemmes og koges med i en suppe, der blendes eller hakkes fint og kommes i en gryderet.

Der behøver ikke altid være rigeligt af alt maden. Vi kan dele den sidste bøf, og brød kan supplere pastaen, hvis alle er mere sultne end beregnet. Er der frikadeller eller kyllingelår tilovers, er de lækre i madpakken. En rest ris eller bulgur kan hurtigt laves til en frokostsalat, og rester af brød kan bruges til croutoner, mysli mm. Der kan gå sport i at udnytte resterne i nye retter.

Du kan også bage nyt med rester af det gamle brød – se opskriften her.

Hvis du mangler inspiration til at udnytte dine rester, kan du bruge Forbrugerrådets app: For Resten. Ud over tips og opskrifter får du også gode råd om opbevaring, så du kan minimere spild af den grund.

God fornøjelse i kampen mod madspild!

Hilsen Susanne

1.Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II”, 2015.